Hædring af Mestre for 2022

 

 

 

Hædring af Mestre for 2022

Igen i år hylder Vordingborg Kommune alle, der har vundet et Danmarksmesterskab eller vundet guld, sølv eller bronze ved NM, EM eller VM i 2022.

Dette sker torsdag den 11. maj 2023 fra kl. 19 på Idrætshøjskolen Bosei i Præstø, hvor der ligeledes vil blive uddelt en række idrætspriser.

Mesterskabet skal være opnået i en forening hjemmehørende i Vordingborg Kommune eller af en atlet, der er bosiddende i kommunen.
Mesterskabet skal være anerkendt af Danmarks Idrætsforbund eller Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, og det er kun mesterskaber opnået i øverste division eller A række som hædres.

Så indsend dokumentation for opnåede mesterskaber samt et elektronisk billede af vinderen eller vinderne til:
Frist for at indsende er senest den 31. marts 2023.

Når vi har set dokumentationen og godkendt mesterskabet, indbyder vi til den festlige sammenkomst den 11. maj på Bosei.

Aftenen vil være krydret med festlige indslag og underholdning. Igen i år vil der være mulighed for at tilmelde sig til spisningen, som starter kl. 17.30.

Prisen er 199 kr. for en buffet bestående af flere slags kød, kartofler og salater inkl. drikkevarer samt kaffe og kage. Spisningen er med til at skabe en festlig ramme om hædringen af atleter og prismodtagere og kan bruges af foreningerne som en god aflønning af de frivillige kræfter rundt omkring i foreningerne.

Bestilling af spisebilletter sker på følgende link: www.moensbank.dk/sport

Nærmere oplysninger fås i
Center for Kultur, Fritid og Udvikling 
Lonni Klausen på tlf. 5536 2023.

kulturogfritid@vordingborg.dk